En Ny Måde at Se På Approach Anxiety

Generel teori og diskussion for nybegyndere

En Ny Måde at Se På Approach Anxiety

Indlægaf bobekspress » fre 22. sep 2017 00:51

Guden til vi har Approach Anxiety (AA) er ofte forklaret med at vi er bange for at pigen afviser os, men jeg har altid tænkt det er ikke sådan jeg har det. Jeg oplever stadig AA men ikke af den grund.
Nu vil jeg lige gøre det klar at jeg er ny til game har gået ud hver dag de sidste 17 dage og jeg er kun 16 år, så det jeg siger er nok ikke 100 % sandheden.

Efter at havde stillet mig selv spørgsmålet "hvorfor er jeg bange for at snakke med hende der?" kom jeg frem til:
Jeg er ikke bange for at pige afviser mig, men jeg er bange for at føle mig utilpasse mens jeg snakker med en pige


Jeg vil forklare hvad jeg mener med utilpasse, så prøv lige at glemme hvilken betydning du har givet ordet "utilpasse" og lyt til den måde jeg beskriver det på.
Den måde jeg ser på utilpashed er der flere måde det kan komme frem på.
- Det mest klare eksempel er hvis du går forbi en pige du virkelig gerne ville snakke med, men alligevel ikke gjorde det. Du lade frygten vinde og så kommer denne følelse af utilpashed. Det er ikke frygt/bange for at gøre noget, det er følelsen efter der får dig selv til at føle sig dårlig.
- Eller midt i en samtale føler du dig utilpasse og så ved du ikke hvad du skal sige.
- Eller når du er på vej ud af huset for at game, så kan du også føle sig utilpasse.
- Eller hvis en du fortæller en joke og pigen ikke reagere
- Eller en pige afviser dig
Der er mange flere eksempler, men bare fordi de er på listen så betyder det ikke at du har den. Nogle føler sig utilpasse ved alle situationerne, andre kun nogle og nogle bliver næsten aldrig utilpasse.

For mig er forbindelsen mellem utilpashed og rejektion meget lille. Ud fra de 17 dage er det kun meget få gange jeg har følt mig utilpasse efter en pige afviste mig. Men tilgængel er jeg bange for at føle mig utilpasse mens jeg snakke med en pige. Så er det lige meget om en samtale går godt eller dårlig. Har prøvet flere gange at en pige er meget sur og så rejected mig, men jeg følte mig tilpasse. Og jeg har prøvet at en pige var sød og jeg følte mig utilpasse. Og personligt ville jeg geren havde flere af den første end den anden.
Det er klart at man ved at havde gode samtaler at man så også føler sig mere tilpasse, men for mig er der ihvertfald ikke lige så meget en forbindelse mellem de to. Har prøvet at havde en samtale gå rigtigt godt og føle sig utilpasse ved den anden grine. Eller jeg føler mig mindre værd mens man snakkede med en pige som virkede interesseret i mig.

Hvis jeg committer 100 % til at snakke med en pige så kommer jeg ikke til at føle mig utilpasse, men alligevel forsvinder frygten ikke helt. Så har jeg en metode jeg bruger for at komme over den frygt der nu er der, som du også kan bruge.
- Første blev 100 % committed ved at fx sige "Jeg SKAL snakke med hende der"
- Så kommer den normale frygt ved at gå op til en pige
- Enten lykkes det og så er du i samtale med hende
- Eller lykkes det ikke altså du går forbi pigen så forsvinder frygten også. Men så gør din hjerne noget meget irriterende, den fryser og du fortsætter bare med at gå. Det er ofte det der sker, og så vil du føle dig meget utilpasse efter fordi du ikke gjorde snakkede med hende.
- Men i stedet for at den hjerne fryser så skal du fokusere på målet og sige "FUCK NO" eller sige det som jeg ofte siger til mig selv "No, you DON'T".
- Så vende rundt og løbe hen til pigen for at undgå utilpasheden og føle sig super god for at få snakket med pige fordi du gjorde det som du sagde til dig selv.

For mig er frygten meget svagere anden gang og det gør det meget nemmere. Du skal huske at for at det her skal virke så bliver du nødt til at havde et punkt hvor du ikke længere kan snakke med pigen. Altså fx at gå forbi en pige på vejen, det her vil ikke fungere hvis du står i en klub eller sådan noget (har ikke været i en) og du ved hun kommer til at være der længe. Så kan du prøve at sætte en timer til 1 minut og hvis du ikke går hen til hende så skal du betale for noget du ikke vil betale (din vens pony), og på den måde er der et punkt hvor du så miste dine penge i stedet.
Men du kan ikke bruge det som en undskyldning for ikke at gå direkte op til hende, for så er der endnu mere press på anden gang.

Jeg tror at grunden til at jeg ikke har lige så stor en forbindelse mellem utilpashed og rejektion er at mange gange mens jeg har været et barn, har min mor været meget sur. Så har min far altid sagt "det her ikke noget med dig at gøre", og derfor har jeg flere gang taget diskussionen op med min mor uden at føle mig utilpasse. Jeg beskyttede min lillesøster som gjorde det endnu nemmere at føle sig tilpasse tage denne diskussion. Men i skolen har jeg også været vildt usocial da jeg ikke følte mig tilpasse noget sted i min folkeskole ud over ved læren. Så det at nogle på min egen alder der griner forbinder jeg med den gang jeg var i 2 klasse og jeg spurgte om noget og 5 klasse kammerater grinte. De griner ikke af mig, men af noget andet, men jeg har 100 % sikker på at de grinte af mig. Så jeg løb væk og gemte mig under en trappe og græd. Det er den eneste grund jeg kan finde i min hukommelse til at jeg flere gang har følt mig utilpasse når en på min alder griner, ikke altid men flere gange.
Jeg tror personligt at det er sådan nogle ting der får dig til at føle utilpasse og derfor vil forhindre dig i at blive rigtig god til game. Det er noget der skal arbejdes på, men det er det værd. For der finde ikke nogle god grund til at føle sig utilpasse, det betyder ikke at du skal løbe væk fra det, men at du skal embody utilpasheden og på den måde komme af med den.

Vil lige tilføje at hvis du gerne vil høre mere fra mig så har jeg en log her inden viewtopic.php?f=4&t=4008
bobekspress
Happy Meal
 
Indlæg: 83
Tilmeldt: fre 11. aug 2017 10:05
Geografisk sted: KBH

Tilbage til Generelt om The Game

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 18 gæster